Profil

Mit navn er Mette Girsel Gjerløv, jeg er født i 1971, er gift med en dejlig mand og har 2 skønne børn fra år 2000 og år 2007.
Jeg er uddannet indenfor hotelbranchen og har i 10 år arbejdet i ledende stillinger indenfor den danske og internationale hotelbranche. Siden 2001 har jeg arbejdet med HR og personale i blandt andet transportbranchen, hotelbranchen og indenfor sygehusvæsenet.

Terapeutisk og personligt er jeg meget optaget af relationen imellem mennesker. Jeg er specielt fascineret af det relationelle udviklingsforløb mellem klient og terapeut. Processen hvor skjulte mønstre og uhensigtsmæssig adfærd dukker op i samtalen og kan danne grundlag for en fantastisk vækst og udvikling for klienten.
Jeg mener, at alle mennesker er udstyret med ubevidste ressourcer, der kan tydeliggøres, så de dermed selv medvirker til løsning af egne problemstillinger.

Som en væsentlig forudsætning for dagligt at kunne virke som terapeut for andre er jeg løbende i supervision og går endvidere selv i terapi i forhold til egne problem-stillinger af både faglig og personlig karakter.